VILLA TROLLE ligger på Rue 37, lige i udkanten af Rudkøbing, tæt på centrum, havn, strand og skov. Vores naboer er alle sammen venlige og stilfærdige: Nærmeste genbo til den ene side er byens store, velholdte kirkegård, til den anden side ligger plejehjemmet Danahus.
KØR SELV ELLER TA’ BUSSEN Hvis du kommer i egen bil til Langeland, kan du parkere gratis lige uden for vores hoveddør. Cykler kan stå i cykelstativet i forhaven, og et højt skab ved siden af stativet rummer både cykelpumpe og lappegrej.
Villa Trolle er med i det fynske netværk Bike Friends
Der kører hyppigt bus fra Svendborg til Rudkøbing, Fra Rudkøbing kan du tage bussen mod nord til Lohals, mod syd til Bagenkop eller mod øst til Spodsbjerg (en telerute, som skal bestilles på forhånd). Selskabet Fynbus står for driften. Find køreplaner og vilkår for teleruten her